OVERNATNING PÅ CYKELFERIE TIL SKAGEN

På vores 4-dages cykelferie fra Slettestrand til Skagen vil I opleve varierede – og ikke mindst rigtig gode overnatninger langs Vestkysten. I skal nemlig overnatte i Løkken, Hirtshals & Skagen..

Hos alle tre overnatninger  bor I på dobbeltværelser med eget bad og toilet.

1. dag - Slettestrand til Løkken

1. overnatning finder sted på Kallehavegaard Badehotel i Løkken, som er beliggende med kort afstand til byens centrum og den dejlige strand.

På det charmerende badehotel, skal I glæde jer til at overnatte på nogle skønne dobbeltværelser, hvor I kan nyde jeres nattesøvn i fulde drag. 

Kallehavegaard Badehotel
Montra Skaga Hotel

2. dag - Løkken til Hirtshals

I overnatter i hyggelige og lyse omgivelser hos det 4-stjernede hotel, Montra Skaga Hotel, i Hirtshals, hvor I kan hvile benene på store og moderniserede dobbeltværelser med egen terrasse. 

3. dag - Hirtshals til Skagen

I slutter dagen af på det helt fantastiske 4-stjernede hotel, Color Hotel, i Skagen, som danner rammen om jeres 3. og sidste overnatning hos BikeWithUs. Efter en skøn dag med fødderne i pedalerne, kan I nyde hotellets udendørs – og opvarmede swimmingpool, spabad og to finske saunaer.

Color Hotel Skagen
Afhentning ved Hanstholm

4. dag - Afhentning i Skagen

I nyder jeres sidste dag på cykelferien i Skagen, hvor I kan vende hjulene forbi Den Tilsandede Kirke, Skagens Museum, Skagen Bunkermuseum og ikke mindst Grenen.
 
I bliver afhentet af vores minibus hos jeres sidste overnatningssted, Color Hotel, i Skagen, hvorefter I bliver fragtet tilbage til startstedet ved Feriecenter Slettestrand med bagage og cykler.