Sådan pakker du til cykelferien

Først og fremmest skal du tjekke hvordan vejret bliver på din cykelferie, så du kan pakke dit tøj derefter. Der er ingen grund til at pakke ting, som du måske får brug for – pak det mest nødvendige.

Cykeltøj - Pak praktisk

Det er en god ide, at du kigger på vejret, når du skal pakke tøj til din cykelferie. Du behøver på ingen måde at ligne en, som er med i Tour de France. Der er selvfølgelig nogle ting som kan anbefales:

  • Cykelbukser eller cykelshorts med polstring
  • Tøj som passer til vejret
  • Bluse eller trøje, som er svedtransporterende
  • En åndebar eller vindtæt jakke
  • Regntøj (i tilfælde af vejrskifte)
  • Sko med stive såler (skaber den bedste kraftoverførsel til pedalerne)
  • Skiftetøj (afslappende og behageligt)
  • Svedtransporterende strømper (holder fødderne tørre)
  • Uldsokker (til kolde aftner og morgener)
  • Vandtætte sko-overtræk
  • Vandtætte handsker

HUSK: På vores cykelferie skal du ikke pakke håndklæder og sengelinned, da det er ved alle vores overnatningssteder. 

Har du din egen cykel?

Hvis du har din egen cykel med på vores cykelferie, er du vigtigt du medbringer dette:

  • Lappegrej og dækjern
  • Cykelpumpe
  • Ekstra slager
  • Evt. værktøj til skruer, bolte, gear og bremser

Lej en cykel hos os

Hvis du ikke har din egen cykel, kan du leje en cykel hos os til KUN 450,-, som dækker hele vores 4-dages cykelferie. Vi udlejer helt nye City Bikes fra kildemose, så din cykelferie bliver behagelig. 

Cykelferie med børn

Cykelferie med børn er en skøn ferieform. På vores cykelferie bestemmer i selv tempoet, så i har tid til en masse pauser og leg. Husk at indlægge ispauser eller tag snacks med på turen, så skal jeres ferie nok blive en succes.

Cykelferie med store børn

Store børn, dvs. fra 12 år og opefter, kan sagtens cykle langt – ofte så langt som voksne, men motivationen skal selvfølgelig være der. Her er det vigtigt at huske, at børn har brug for pauser undervejs, ellers kan turen godt føles lang for dem. 

Cykelferie med små børn - Kan dit barn ikke cykle?

Hvis dit barn ikke kan cykle, skal du skaffe dig en cykelstole eller børneanhænger.

Vi anbefaler anhængeren, især hvis du har 2 børn med på turen samt bagage. Anhængeren er også mere stabil, og er ikke så let at vælte, som en cykel med barnestol og tung bagage. Derudover kan dine børn side overdækket i anhængeren i ly for regn og vind.  

Der findes mange forskellige cykelanhængere både med sæder til 1 og 2 børn. Vælg en let anhænger, der kører godt og stabilt uden at rokke fra side til side. Anhængeren skal kunne klappes sammen, hvis den skal med i en bil.

MODTAG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar