bikewithus

4-dages CYKELFERIE

SLETTESTRAND - SKAGEN

4-dages CYKELferie

FRA SLETTESTRAND TIL SKAGEN

Cykelferien strækker sig fra Slettestrand til Skagen. Undervejs overnatter I hos Kallehavegaard Badehotel i Løkken, Montra Hotel Skaga i Hirtshals og Color Hotel i Skagen. Dagsetaperne er på 44 – 50 kilometer, så I har god tid til at nyde naturen og oplevelserne undervejs. 

Cykelferien inkluderer

Cykelferien inkluderer

EL-CYKEL

Nyd cykelferien på vores helt fantastiske kvalitets el-cykler fra Batavus, som holder strøm på alle dagsetaperne. 

BAGAGETRANSPORT

Lad os fragte bagagen, så I kun skal slæbe på det vigtigste langs Vestkysten. En perfekt mulighed for afslapning og ekstra frihed på turen.

CITYBIKE

Oplev Vestkysten fra cykelsadlen på vores kvalitets citybikes fra Kildemoes og Centurion, som er et kæmpe hit på stierne langs Vestkysten.

1. DAG

(FRA SLETTESTRAND TIL LØKKEN)

Distance: 44 kilometer
Overnatning: Kallehavegaard Badehotel i Løkken.

I tilbringer jeres 1. overnatning på Kallehavegaard Badehotel i Løkken, som er et atmosfærisk og nyrenoveret badehotel. Badehotellet er bygget i 1902 og har fungeret som badehotel lige siden. Badehotellet ligger ca. 10 minutters gang fra Løkkens bymidte og kun 500 meter fra Løkkens skønne badestrand. I kan nyde aftensmaden i badehotellets tilhørende restaurant på udvalgte dage henover sommeren.

2. DAG

(FRA LØKKEN TIL HIRTSHALS)

Distance: 44 kilometer
Overnatning: Montra Hotel Skaga i Hirtshals

I tager en velfortjent pause på det 4-stjernede hotel, Montra Skaga Hotel i Hirtshals, som danner rammen om jeres 2. overnatning hos BikeWithUs. Hotellet ligger desuden i gåafstand til både seværdigheder og den livlige havn. Hotellet har tilhørende restaurant, hvor I kan sætte tænderne i velsmagende danske klassikere og lækre menuer under jeres ophold.

3. DAG

(FRA HIRTSHALS TIL SKAGEN)

Distance: 50 kilometer
Overnatning: Color Hotel Skagen

Jeres sidste overnatning på cykelferien med BikeWithUs finder sted på det eneste 4-stjernede Color Hotel Skagen. På det skønne hotel kan I vælge at nyde den udenførs opvarmede pool, hygge jer på den overdækkede terrasse, benytte jer af det indendørs spabad og sauna eller tage på sightseeing i den solrige by på Toppen af Danmark. I kan nyde aftensmaden på hotellets tilhørende restaurant, Restaurant Holger, som tilbyder en lækker a la carte menu, hvor I virkelig kan forkæle smagsløgene på jeres sidste aften. 

4. DAG

(FRA SKAGEN TIL SKAGEN :-))

Distance: 10 kilometer
Afhentning: Color Hotel Skagen

I afhentes af vores minibus kl. 14:00 foran Color Hotel Skagen. Herefter bliver I transporteret tilbage til startstedet i Slettestrand med cykler og bagage. Busturen tilbage til Slettestrand tager ca. 2 timer og I må gerne medbringe drikkevarer i bussen.

SVÆRHEDSGRADEN

Det flade terræn med enkelte små bakker er karakteristisk for landskabet langs den jyske vestkyst.  På strækningen fra Slettestrand til Skagen vil I opleve idylliske og rolige naturomgivelser, hvor I kan koble helt af med fødderne i pedalerne. 

UNDERLAGET

I cykler primært på cykelstier med asfalt, enkelte grusbelagte skovveje og på stenmel langs det meste af stierne.  Vi anbefaler cykeltyperne citybikes, mountainbikes, klassiske cykler og el-cykler til ferien.

MAD PÅ TUREN

Morgenmadsbuffeten på hotellerne er inkluderet i jeres cykelferie, mens I selv vælger frokost og aftensmad. Vi har lavet et madprogram, som beskriver mulighederne for frokost og aftensmad på turen fra Slettestrand til Skagen. Madprogrammet kan tilgås, ligeså snart turen er booket.

PRAKTISKE INFORMATIONER

I finder en række vigtige dokumenter vedrørende jeres cykelferie, lige så snart turen er booket. Dokumenterne er "kortmateriale", "praktiske informationer", "madprogram", "seværdighedsguide og "bagagetransport", som alle kan downloades ved at følge linket til "Din personlige bookingside" i den ordrebekræftelse,
som modtages på mail efter booking.

Få en unik oplevelse på to hjul