BikeWithUs

TOPPEN AF DANMARK

SLETTESTRAND - SKAGEN

4-dages CYKELferie

FRA SLETTESTRAND TIL SKAGEN

Oplev Toppen af Danmark og Nordvestkysten fra cykelsadlen på en ferie med BikeWithUs. Cykelferien strækker sig fra Slettestrand til Skagen, og undervejs overnatter I på Kallehavegaard Badehotel i Løkken, Montra Skaga Hotel i Hirtshals og på Color Hotel Skagen. Dagsetaperne er på 44-50 kilometer, så der er god tid til at nyde naturen og de mange oplevelser undervejs.

Vi sætter stor pris på service og afslapning i forbindelse med jeres overnatning. Derfor har vi allieret os med en række helt fantastiske samarbejdspartnere, som hver især bestræber sig på at give jer den bedste og mest uforglemmelige cykelferie.

Cykelferien inkluderer

CYKELFERIEN INKLUDERER

PRISER (2024)

Pris (pr. pers) i maj
(01/05 – 29/05) = 2.395,-
 
Pris (pr. pers) i juni
(30/05 – 28/06) = 2.495,-
 
Pris (pr. pers) i  juli
(29/06 – 10/07) = 2.995,-
(11/07 – 29/07) = 3.295,-
 
Pris (pr. pers) i august
(30/07 – 15/08) = 2.995,-
(16/08 – 29/08) = 2.795,-
 
Pris (pr. pers) i september
(30/08 – 28/09) = 2.395,-

Enkeltværelsestillæg pr. overnatning =  499-699 kr.

TILKØB

Leje af citybike under cykelferiens 4 dage = 395,-
Leje af el-cykel under cykelferiens 4 dage = 795,-
 

1. DAG

(FRA SLETTESTRAND TIL LØKKEN)

Start: Rønnes Hotel (Kystvejen 25, 9690 Fjerritslev)
Distance: 44 kilometer
Overnatning: Kallehavegaard Badehotel (Søndergade 80, 9480 Løkken)

I starter cykelferien om formiddagen ved Rønnes Hotel i Slettestrand, hvor bilen holder parkeret, mens I er på ferie. Herfra begiver I jer afsted op langs kysten, hvor overdådig natur og skønne oplevelser venter jer. Efter en forhåbentlig god første dag i cykelsadlen, tilbringer I jeres 1. overnatning på Kallehavegaard Badehotel i Løkken, som er et atmosfærisk og nyrenoveret badehotel. Badehotellet er bygget i 1902 og har fungeret som badehotel lige siden. Badehotellet ligger ca. 10 minutters gang fra Løkkens bymidte og kun 500 meter fra Løkkens skønne badestrand. I kan nyde aftensmaden i badehotellets tilhørende restaurant på udvalgte dage henover sommeren.

2. DAG

(FRA LØKKEN TIL HIRTSHALS)

Distance: 44 kilometer
Overnatning: Montra Skaga Hotel (Willemoesvej 1, 9850 Hirtshals)

Feriens anden dag strækker sig fra Løkken til Hirtshals, hvor der er rig mulighed for at gøre stop ved nogle af kyststrækningens smukkeste steder. Tag for eksempel et velfortjent hvil ved Rubjerg Knude, Nordjyllands største turistattraktion, hvor det imponerende Rubjerg Knude Fyr står helt ude på kanten af vandreklitten. Når I hen på eftermiddagen eller aftenen ankommer til Hirtshals, vil det være det 4-stjernede hotel, Montra Skaga Hotel, som danner rammen om jeres 2. overnatning. Hotellet ligger i gåafstand til både seværdigheder og den livlige havn. Hotellet har tilhørende restaurant, hvor I blandt andet kan nyde velsmagende danske klassikere.

3. DAG

(FRA HIRTSHALS TIL SKAGEN)

Distance: 50 kilometer
Overnatning: Color Hotel Skagen (Gamle Landevej 39, 9990 Skagen)

På feriens tredje dag cykler I blandt andet gennem det smukke Tversted Plantage, og turen tager jer også forbi Bunken Klitplantage, hvor I finder Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile. Kort før Skagen kan I vælge at gøre stop ved den Tilsandede Kirke, og efter en dag med storslåede naturoplevelser, vil jeres sidste overnatning på cykelferien finde sted på det 4-stjernede Color Hotel Skagen. På det skønne hotel kan I vælge at nyde det udendørs spabad, den opvarmede pool, hygge jer på den overdækkede terrasse, benytte jer af den indendørs sauna eller tage på sightseeing i den solrige by i Toppen af Danmark. I kan nyde aftensmaden i hotellets tilhørende restaurant, Restaurant Holger, som tilbyder en lækker a la carte menu, hvor I virkelig kan forkæle smagsløgene på jeres sidste aften. 

4. DAG

(FRA SKAGEN TIL SKAGEN)

Distance: I vælger selv antallet af kilometer denne dag
Afhentning: Color Hotel Skagen (Gamle Landevej 39, 9990 Skagen)

I vælger selv, hvor meget I vil cykle og komme omkring på feriens sidste dag, men i Toppen af Danmark er der et væld af oplevelser og seværdigheder. Gå omkring i Skagen og oplev de ikoniske huse og inspirerende museer, eller besøg de smukke, hvide sandstrande og fuldend besøget i Skagen med en tur i Sandormen til Grenens spids, hvor Skagerrak og Kattegat mødes i en brusende dans. I afhentes af vores minibus kl. 14:00 foran Color Hotel Skagen. Herefter bliver I transporteret tilbage til startstedet i Slettestrand med cykler og bagage. Busturen tilbage til Slettestrand tager ca. 2 timer og 15 minutter, og I må gerne medbringe drikkevarer i bussen.

SVÆRHEDSGRADEN

Det flade terræn med enkelte små bakker er karakteristisk for landskabet langs den jyske vestkyst.  På strækningen fra Slettestrand til Skagen vil I opleve idylliske og rolige naturomgivelser, hvor I kan koble helt af med fødderne i pedalerne. 

UNDERLAGET

I cykler primært på cykelstier med asfalt, enkelte grusbelagte skovveje og på stenmel langs det meste af stierne.  Vi anbefaler cykeltyperne citybikes, mountainbikes, klassiske cykler og el-cykler til ferien.

MAD PÅ TUREN

Morgenmadsbuffeten på hotellerne er inkluderet i jeres cykelferie, mens I selv vælger frokost og aftensmad. Vi har lavet en madguide, som beskriver mulighederne for frokost og aftensmad på turen fra Slettestrand til Skagen.

PRAKTISKE INFORMATIONER

I finder en række vigtige dokumenter vedrørende jeres cykelferie i "Min Booking" ved at følge linket i ordrebekræftelsen, som modtages på mail ved booking. Dokumenterne er Praktiske Informationer, Madguide, Seværdighedsguide, Kortmateriale og Bagagetransport, og vil være tilgængelig senest 3 uger før afrejse.

Få en unik oplevelse på to hjul