BikeWithUs

EL-cykel

LEJ EN AF VORES EL-CYKLER UNDER DIN CYKELFERIE

En el-cykel er den perfekte måde at opleve Vestkystens bjergtagende natur og idylliske landsbyer med. Vores el-cykler af mærket Batavus kan bruges af både damer og herrer.

Unisex-stellet er udformet med lav indstigning, så det er nemt at stige af og på cyklen. Det er muligt at indstille vinklen på styret og dermed opnå lige præcis den kørestilling, man foretrækker.

Cyklen er desuden udstyret med quick-clamp, så sædehøjden kan indstilles uden brug af værktøj. Herudover har vores el-cykler 7 indvendige Shimano-gear, punkterfrie dæk og er udstyret med en moment-baseret motor, således man får assistance ud fra, hvor meget kraft man selv giver.

På alle vores el-cykler følger desuden ringeklokke, display og lås. Hvis du mangler en cykeltaske, kan du tilmed helt gratis låne en af vores Basil Mara cykeltasker til bagagebæreren.

Du lejer en el-cykel i forbindelse med din booking for 895kr. 

Betingelser vedr. leje af el-cykel

BikeWithUs er ansvarlig for, at alle cykler er i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og overholder de gældende regler for lovpligtigt udstyr.

Cyklerne udlejes på eget ansvar, og lejer er ansvarlig for, at alle cykler ved feriens afslutning er i samme stand som ved udleveringen.

Bliver cyklen stjålet eller beskadiget, dækker udlejers egen forsikring omkostningerne, medmindre der i bookingen er tilkøbt BikeWithUs’ cykelforsikring.