OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
FAQ
Det er desværre ikke muligt at medbringe sin hund på nogle af vores cykelferier i øjeblikket, da et par af vores hoteller på begge cykelruter ikke tillader det.
Ja, du kan sagtens nyde din cykelferie for dig selv.
Når du rejser alene vil der dog være et enkeltværelsestillæg, som vil variere alt efter overnatningssted på den ønskede cykelferie.
Ja, når du rejser alene vil der være et enkeltværelsestillæg, som vil variere alt efter overnatningssted på den ønskede cykelferie.
Du kan se de specifikke priser, når du klikker “ledige datoer” i øverste højre hjørne og derefter vælger den ønskede cykelferie.
Vores cykelferier ligger ikke op til, at flere grupper rejser sammen. Du/I cykler som udgangspunkt for jer selv, selvom det selvfølgelig er muligt at møde andre rejsedeltagere på jeres tur.
Skulle uheldet være ude i forbindelse med en punktering eller andet, kan vi desværre ikke garantere, at vi kan komme jer til undsætning. Vi råder derfor til, at I selv medbringer lappegrej mv. på ferien.
Ja, det står dig frit for, om du vil bruge din egen cykel på ferien, eller om du vil leje en af vores cykler. Vi udlejer kvalitets citybikes fra Kildemoes og el-cykler fra Batavus.
Uanset om du medbringer din egen cykel eller lejer en af vores cykler, skal denne selvfølgelig aflåses, hver gang du forlader den af syne.
Hvor stilles cyklen ved overnatningsstederne?
På Nationalpark Thy-ruten stilles cyklen:
- Ved Hotel Tante i Lemvig vil I af personalet få henvist, hvor cyklerne kan stå sikkert.
- Ved Seaside Hotel i Thyborøn parkeres cyklerne i gården bag bygningen.
- Ved Hotel Havbadet i Nørre Vorupør parkeres cyklerne udenfor hotellet eventuelt låst sammen med andre cykler.
På Toppen af Danmark-ruten stilles cyklen:
- Ved både Kallehavegaard Badehotel i Løkken og Montra Hotel Skaga i Hirtshals er der mulighed for at parkere cyklen i et aflåst skur eller rum.
- Ved Color Hotel Skagen parkeres cyklen udenfor hotellet eventuelt låst sammen med andre cykler.
HUSK altid at låse cyklen, når den forlades af syne!
Du kan gratis låne en af vores cykeltasker til din oppakning på cykelferien. Uanset om du bruger egen eller lejet cykel. Vores cykeltasker er af mærket Basil Mara og er til montering på bagagebærer. Tasken har to rum med en volumen på 13 L i hvert rum.
Du finder cykeltaskerne sammen med de gule refleksveste ved din cykelferies startsted. Det lånte afleveres selvfølgelig tilbage efter endt ferie.
Ja og nej. Hos nogle af overnatningsstederne er det muligt at adskille sengene på værelset, men ikke hos dem alle:
Nationalpark Thy-ruten: (Vedersø Klit – Klitmøller)
Her er det muligt at adskille sengene på 2 af overnatningsstederne, men desværre ikke på Hotel Havbadet i Nørre Vorupør.
Toppen af Danmark-ruten: (Slettestrand – Skagen)
Her er det muligt at adskille sengene på 2 af overnatningsstederne, men desværre ikke på Kallehavegaard Badehotel.
Der er helt sikkert en mulighed for at få forlænget jeres ferie, hvad enten I ønsker en ekstra overnatning før eller efter cykelferien med BikeWithUs. Vi vil gerne se, om vi kan være behjælpelige med at booke en ekstra overnatning for jer, hvis I mailer eller ringer til os med jeres ønsker, eller I kan vælge selv at tage kontakt til det ønskede overnatningssted. Herunder er listet nogle muligheder:
Vedersø Klit:
– Strandhotellet
– Vedersø Klit Camping
Klitmøller:
– Hotel Havbadet Nørre Vorupør (anbefalet)
– Guesthouse Klitmøller (anbefalet)
– Montra Hotel Hanstholm (anbefalet)
Slettestrand:
– Rønnes Hotel (anbefalet)
Skagen:
– Color Hotel Skagen (anbefalet)
– Brøndums Hotel
– Ferie på Toppen (hotel)
– Finns Bed & Breakfast
– Skråvej Bed & Breakfast
VIGTIGT: Hvis I stadig ønsker at benytte jer af vores hjemtransport tilbage til startstedet og gerne vil forlænge jeres ferie med én eller flere dage, – giv os da besked, så vi kan undersøge om der er plads i minibussen på den nye hjemrejsedag. Er vi nødsaget til at indsætte en ekstra bil og chauffør pga. pladsmangel, vil I blive opkrævet en merbetaling på 1.495kr.
For begge cykelferier kan det være en smule besværligt at komme frem til startstederne med offentlig transport. Cykelferierne starter i henholdsvis Vedersø Klit og Slettestrand, som alle er mindre byer ved vestkysten. Det kan selvfølgelig lade sig gøre, men vi henviser til www.rejseplanen.dk.
Vedersø Klit:
Der er pt. ingen el-ladestandere i Vedersø Klit. De nærmeste steder, hvor det er muligt at oplade sin el-bil er i Ulfborg (13km fra Vedersø Klit) eller Thorsminde (16km fra Vedersø Klit):
-Ved Borgerservice, Thingvej 5, 6990 Ulfborg
-Ved ABC, Harbogade 17, 6990 Ulfborg
-Ved Stabil Service, Industriarealet 63, 6990 Ulfborg
-Ved Min Købmand, Vesterhavsgade 8, Thorsminde, 6990 Ulfborg
Slettestrand:
Ved Slettestrand Feriecenter er der opstillet 2 Clever el-ladestandere, som kan bruges med et Clever abonnement.
Hvis I har tilkøbt bagagetransport, afleveres den bagage, som I ikke ønsker at slæbe med rundt på turen, ved jeres cykelferies startsted.
Startsteder og tidspunkt for indlevering af bagage:
– Feriepartner Vedersø Klit (Nationalpark Thy): senest kl. 11.30
– Rønnes Hotel (Toppen af Danmark): senest kl. 11.30
Her udleveres nogle gule bagagelabels med jeres navn på, som sættes på bagagen. Vores chauffører vil herefter hente det og bringe det til jeres første overnatningssted, imens I cykler afsted. Ligeså bliver det hentet og bragt til jeres anden og tredje overnatningssted samt hentet, når ferien for jer slutter.
Der vil være nogle tidspunkter, som skal overholdes ift. jeres henstilling af bagage til vores chauffører. Disse tider vil fremgå af det materiale, som I får ved en evt. booking.
Betingelser vedr. bagagetransport:
– Bagagetransporten tilkøbes for alle på ferien
– Maks. 1 stk. bagage pr. person
– Bagagen må maks. veje 15 kg pr. stk.
Ja. Enten tilkøber man bagagetransport for alle på turen eller ingen. Bagagetransport koster 395kr. pr. person.
Selvom du eventuelt rejser med en partner, som kun har en begrænset mængde bagage, som du ville kunne have oveni i din bagage/kuffert, så tilkøbes bagagen for 2 personer (dvs. 2 x 395 kr.)
Dette er en forudsætning for, at bagagetransport er muligt og af hensyntagen til vores chauffører.
I betaler hele beløbet for jeres cykelferie, når I booker inde i vores bookingsystem.
Lige så snart I har booket jeres cykelferie, modtager I en ordrebekræftelse på mail. I denne ordrebekræftelse findes et link, som fører jer til kortmateriale og andre praktiske og vigtige dokumenter vedrørende jeres ferie, som downloades som PDF-filer.
Ja. Skulle I af en eller anden grund være nødsaget til at afbestille jeres ferie, kan I annullere jeres booking og få refunderet det fulde beløb frem til 14 dage før feriens start. Kommer I indenfor de 14 dage, har vi ikke umiddelbart mulighed for at refundere beløbet, og man skal derfor tage fat i sin egen private rejseforsikring. Vi tager gerne dialogen med forsikringsselskabet for jer.